2012 PÅ KØBENHAVNS
INTERNATIONALE TEATER
OM KIT
KONTAKT / NYHEDSMAIL
SØG
ARKIV
PRESSE

 

Januar/februar: Ny Cirkus Turné
Juni: Metropolis Laboratory
August: Ny Cirkus Festival & Turné

I 2012 er der både festival, laboratorium, turné, bogudgivelser og IETM på programmet.

Årets hovedbegivenheder finder sted til sommer med Metropolis Laboratory og Ny Cirkus Festival. Inden da kan du opleve Ny Cirkus på turné rundt i hele landet i vintermånederne. I marts deltager KIT i IETM i København, et internationalt forum for scenekunst-presenters, med smagsprøver på Metropolis-konceptet.

KIT er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på publikationen Changing Metropolis II, der samler op på og reflekterer over Metropolis 2008-2011. KIT er desuden involveret i udgivelsen af bogen Contemporary Circus med særligt fokus på de nordiske lande. Begge bøger forventes at udkomme primo 2012. Følg med i vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her.



NY CIRKUS TURNÉ

I januar og februar spiller to belgiske Ny Cirkus-forestillinger i alt 16 forestillinger rundt om i landet. Turnéen arrangeres af Kultur Netværk Danmark i samarbejde med KIT og omfatter 10 spillesteder. Se turnéplan her, og køb billetter til forestillingerne i Viften på www.scenebillet.dk.

Ha Ha Ha er et tidløst mesterværk af de enestående klovne fra Okidok. Efter deres vellykkede og stort set udsolgte danmarksturné med ’Slips Inside’ tager de nu ’Ha Ha Ha’ med rundt i landet. Med røde næser, posede lærredsbukser og store sko tramper de direkte ind i hjerterne på hele familien. Læs mere her.

Berlingske // Børsen // BT

m2 af Compagnie Ea Eo er et af de nyere pletskud på den internationale Ny Cirkus-stamme. De unge jonglører fordriver tiden med kåd, drilsk og provokerende drengeleg, og med uimodståelig naturlighed, energi og charme gør de cirkuskunst til en hverdagsting. Læs mere her.

”Ea Eo skubber jonglørkunsten ud i en ny dimension, kaster et kritisk blik på verden og afslører en ny generation af cirkusartister” Le Devoir

METROPOLIS LABORATORY
I juni inviterer KIT til seminar og workshops om byrummet som storbyens vigtigste kulturrum. Metropolis Laboratory skaber rum for møder, diskussioner og nye tanker om kunstneriske og byudviklingsmæssige processer i byen. Laboratoriet fungerer som tænketank og udviklingsplatform for Metropolis Festival, der vender tilbage i august 2013.

Der vil være oplæg og præsentationer af projekter og research fra professionelle aktører inden for disse felter, men deltagelse i seminaret er åbent for alle. Nærmere information følger i løbet af foråret 2012, men du er altid velkommen til at foreslå relevante temaer og oplægsholdere på info@kit.dk.

NY CIRKUS FESTIVAL & TURNÉ
I august måned inviterer vi til Ny Cirkus Festival med et håndplukket og nøje sammensat program af de mest interessante og seværdige forestillinger fra den europæiske scene. Vi arbejder stadig på at få de helt rigtige forestillinger hertil, og vi kan derfor først afsløre programmet i løbet af foråret 2012.

Som i 2010 vil et udvalg af festivalens forestillinger efterfølgende drage på turné rundt i landet, så ikke kun københavnerne får glæde af dem. Denne tur bliver til i samarbejde med Turnénetværket, der i 2011 havde stor succes med at sende Okidok-klovnene på turné.

 

 

 

NYHEDER



Subcase 2012
:
16. – 17. februar 2012 afholder Subtopia og New Nordic Circus Network en nordisk Ny Cirkus-showcase på Subtopia i Stockholm, hvor nordiske artister og deres forestillinger får mulighed for at nå ud til en bred skare af vigtige nordiske og internationale presenters. Der vises både fuld længde-forestillinger samt work-in-progress, og der vil være en markedsplads, hvortil også kompagnier, der ikke præsenterer en forestilling, har adgang.



SE METROPOLIS PROGRAM >>

HENT PROGRAM >>

LÆS TRYKT PROGRAM PÅ SKÆRM >>