|
|
|

|
|
Udstillinger
- Images of Asia i København |
|
RE-TAKE OF AMRITA, Indien
Fotografisk Center, 26. juli - 31. august
|
Vivan Sundaram er en af Indiens mest fremtrædende kunstnere
og i familie med landets største maler, Amrita Sher-Gil. Gennem
sin bedstefars gamle negativer fra slutningen af 1800-tallet og sit
eget nye materiale har Sundaram lavet tidløse hybridcollager
gennem kraftige digitaliseringsprocesser. Det er blevet til et unikt
portræt til fasteren Amrita Sher-Gil.
100 OBJECTS TO REPRESENT ASIA
Islands Brygges Kulturhus, 7.-10. august
"100 objects to represent Asia"
viser en lang række genstande, som alle gemmer på deres
egen personlige historie, der trækker tråde fra Danmark
til Asien.
IMAGECITY
- formelle og uformelle netværker
Meldahls Smedie, Holmen, 8. august - 14. september
I 2007 vil halvdelen af jordens befolkning
bo i byer. I 2030 vil seks af verdens ti største byer ligge
i Asien. Der er langt fra byplanlægning til den reelle asiatiske
storby. Som en multi-medie dokumentation af byfænomenerne i
Asien sammensat af TV-klip, webbilleder, side-by-side video og stills
præsenterer Imagecity både formelle byplanprojekter og
asiatiske kunstnergruppers fortællinger og installationer om
Asiens byer.
EVERYDAY
- Samfundskunst fra Japan, Kina, Korea og Thailand
Kunstforeningen, Gl. Strand, 9. august - 28. september
På udstillingen byder 17 topaktuelle
kunstnere fra Japan, Kina, Korea og Thailand på deres personlige
oplevelser og indtryk fra en asiatisk hverdag, præget af sammenstød
mellem traditioner og højteknologisk udvikling.
YUZEN HISTORY MIX
Øksnehallens foyer, 16. august - 28. september
Global ungdoms- og streetkultur konfronterer
japanske tradition for kimonotryk. Den 450 år gamle japanske
fabrik Chiso, der stadig benytter den traditionelle trykteknik, Yuzen,
har inviteret 23 nutidskunstnere til at skabe 23 billeder trykt på
kimonostoffer.
BLIKFANG
Kunstindustrimuseet, 19. august - 31. oktober
Dåser sprættet op og svejset sammen
på ny til en bakke, en tragt eller en beholder. Omkring det
Indiske Ocean omformes de vestlige blikemballager til en mængde
daglige brugsgenstande.
SHAKTI - Gud er en kvinde, Indien
Nationalmuseet, 22. august - 14. december
Millioner af mennesker fylder Calcuttas gader,
når hindu-gudinderne Durga og Kali tilbedes ved gigantiske folkefester.
Efter fire dage kastes de store gudefigurer i floden, og bliver atter
til ler i det evige kredsløb af liv og død. Nationalmuseet
har hentet de store gudefigurer til Danmark og viser dem sammen med
Dev Nayaks fotos af offerfesterne.
KUNSTHÅNDVÆRK FRA KARENERNE, Thailand
Illum, 4. - 16. august
Traditionel kunsthåndværk i moderne
og unikt design af højeste kvalitet. Produkterne, som er skabt
af karenerne i Sop Moei distriktet i det nordlige Thailand.
|
|
|