|
Europas nye cirkuskometer
Gå
ikke glip af en enestående chance for at opleve det allernyeste,
modigste og mest progressive Ny Cirkus, når fem særligt
udvalgte kompagnier kommer til København for at give en eksklusiv
forsmag på, hvordan fremtidens Ny Cirkus ser ud.
Københavns
Internationale Teater har sammen med 11 europæiske partnere
været
på jagt efter de kommende Ny Cirkusstjerner.
Jeunes
Talents Cirque Europe finder og opfostrer unge talenter, og en lang
række kompagnier og kunstnere har kæmpet om at vinde
muligheden for at producere en forestilling. I dette mini-maraton
får fem af de ti vindere nu chancen for at præsentere
uddrag af deres ekvilibristiske og fremadsynede projekter for et
dansk publikum, som med selvsyn kan konstatere, at genrens fremtid
er i trygge hænder.
BabaFish:
"I, Mistress & Wife"
I
et bizart David Lynch-univers, hvor det er svært at skelne
det indbildte fra det virkelige, og hvor identiteter og objekter
flyder sammen, må tre kvinder flygte. De forsvinder ind i
en virtuel by, der langsomt transformerer sig og tilpasser sig sine
nye beboere. Og byen kryber ind i dem. En dragende mystisk leg med
cirkus, dans, musik og film, hvor fortidens skygger langsomt overtager
magten.
Room
100: "C8H11NO2"
Menneskekroppen
er materialet, når Room 100 bevæger sig ind i skizofreniens
dystre grænseland mellem genialitet og galskab. Knogler og
muskler former bevægelserne. Lyset, livemusikken og videoinstallationer
farver rummet og skaber en intens, skizofren atmosfære. En
ekspressiv og eksplosiv forestilling, der modellerer destruktive
skulpturer med kroppe og når dybt ind i sindets krinkelkroge.
deFracto:
"Circuits Fermés"
DeFracto
komponerer grafiske, rytmiske og abstrakte mønstre. Kroppen
smelter sammen med de jonglerede objekter og former bevægelige
billeder. Intime, poetiske, desperate. En lille verden med sin egen
logik opstår, hvor de to jonglører ikke er individer,
men indgår i en symbiose med hinanden og med publikum.
Subliminati:
"File-Tone"
Subliminati
har arbejdet i laboratoriet med spørgsmål om femininitet
og intimitet - og om, hvordan man redder den europæiske drøm
og resten af verden. Med i tasken har de et vanvittigt beatbox-repertoire,
en helt parti akrobatiske forsøg, kegler, hatte og en halsbrækkende
energi, der bryder alle grænser.
My!Laika:
"Popcorn Machine"
My!Laika
bombarderer sanserne med et surrealistisk miks af lys, lyd, dufte
og uvirkelige kroppe i umulige positioner. Musikken komponeres af
fyrværkeri, ventilatorstøj, en helikopter og stilheden,
kroppene leger med deres egne skygger, og duftene sniger sig ind
i publikums næsebor. En absurd komedie med en teatral oprigtighed
og et ægte nærvær.
Copenhagen
International
Theatre is a partner in Jeunes Talents Cirque Europe, which discovers
and nurtures young new circus talents. Do not miss this unique opportunity
to experience the latest and bravest cutting edge new circus, where
5 specially selected companies will come to Copenhagen in this mini
contemporary circus marathon.
|