LATINAMERIKA PÅ SCENEN
MOVIMIENTOS 1992
 

Columbus-jubilæet blev brugt til - ikke en festligholdelse, men en præsentation, omend beskeden i omfang, af nogle af de mange nyskabende kunstnere, der udgik fra Latinamerika i de år. Movimientos '92 byggede på et internationalt samarbejde, hvis organisatoriske knudepunkt var Sommer Theater Festival i Hamburg, der præsenterede ikke færre end 30 latinamerikanske grupper.

Movimientos '92 føjede sig til rækken af festivaler, der tog udgangspunkt i et særligt land/kontinent, som bl.a. The British Are Coming og Images of Africa. Med selv små festivaler som Movimientos var det lettere at fastholde publikums interesse fremfor kortere gæstespil, hvor det så at sige er nødvendigt at have solgt de fleste billetter inden premieren.

Det syv inviterede kompagnier, hvoraf kun et, nemlig La Candelaria fra Colombia, havde gæstet Danmark før, tilhørte dels det folkelige/politiske teater, som La Candelaria og solo-performeren Denise Stoklos, og dels avantgarden, som Gerald Thomas' Opera Seca, hvis gæstespil skulle få stor betydning fremover, Macunaima og La Organizacion Negra. Endelig føjede en tangoforestilling Todo Tango sig til, som skulle blive festivalens største succes, og som i øvrigt faldt sammen med åbningen af den første tangoskole i Danmark.

"En suverænt behersket leg med teatertraditioner og stilarter... nok river den lille, diabolske gadedreng af en Harlekin-datter hjertet ud af livet på sin hyæne af en Macbeth-mor. Og nok river moderen hovedet af datteren og spiller bold med det. Men det sker alt sammen inden for pantomimens bogstavelige følelsessprog - og med en komisk effekt af dimensioner. Det er ikke splatter, det er teater!"
Beth Juncker, Politiken (om Gerald Thomas)

"Tangoen er som en virussygdom, både mænd og kvinder kan blive angrebet af den. De får uro i kroppen, længes mod et eller andet... Daniela glider tæt ind til Armando. Tangoorkestret begynder. Armando og Daniela smelter sammen... Hver eneste tango er et stykke drama."
Jane Åmund, Berlingske Tidende (om Todo Tango)




 

MOVIMIENTOS 1992
22. AUG. - 13. SEPT. 1992
Latinamerika på scenen - 500 år efter

GRAN CIRCO TEATRO
CHILE
Popol Vuh (urpremiere) Mayafolkets skabelsesmyte
ISC. Andres Araya Perez
MANUS Roberto Parra
KOSTUMER José Luis Plaza
Kanonhallen, 22. & 24. august

TODO TANGO
ARGENTINA
Cabaret om tangoens historie
KOR. & DANS Daniela Arcuri & Armando Orzoza, Luis & Claudia
MUSIKALSK LEDELSE/ KLAVER Hernan Lugano
SANGER Roxana Fontan
Kanonhallen, 26.-30. august
Albertslundhuset, 31. august

DENISE STOKLOS
BRASILIEN
500 Years
AF OG MED Denise Stoklos
Kanonhallen, 1. september

LA CANDELARIA
COLOMBIA
El Viento y la Ceniza
ISC. La Candelaria
TEKST Patricia Ariza
Kanonhallen, 7. & 8. september

MACUNAIMA
BRASILIEN
Nova Velha Estoria
AF Nelson Rodriques
MANUS & ISC. Antunes Filho
SCEN. J.C.Serroni
Albertslundhuset, 8. & 9. september

LA ORGANIZACION NEGRA
ARGENTINA
Almas Examinadas
ISC. Manuelo Hermelo
SCEN. Martin Etchegoyen
MUSIK Gaby Kerpel
Kanonhallen, 10. & 11. september

GERALD THOMAS & OPERA SECA
BRASILIEN
The Flash and Crash Days
TEKST & ISC. Gerald Thomas
LYS Gerald Thomas
KOSTUMER Daniela & Gerald Thomas
Kanonhallen, 13. september